Navn: Eskil J. Nielsen-Ferreira
Alder: På papiret 41 (mentalt 21) Bor: I det nordlige Herning, så jeg hører og ser tit faldskærmsflyet.
Antal spring: 139
Ratings: DFU C, Snart USPA A År i sporten: 5 år aktivt
Favorit disciplin: Freefly, men skal lige lære det først, for jeg vil gerne være videomand.
Uddannelse: Jeg er uddannet fotograf fra Flyvevåbnets Fototjeneste i Karup og har 20 års erfaring med professional fotografi. Hvorfor startede du med at springe: Min historie er ret atypisk i forhold til de fleste springere. Jeg har altid været fascineret af militære fly, højder og fart, da jeg er opvokset i Kølvrå ved Flyvestation Karup og så var jeg fan af amerikanske US Army 101st Airborne Division.
Da jeg var 15 år sagde jeg til min far, som arbejdede på flyvestationen, at jeg gerne ville springe faldskærm. En dag kom han hjem, med en flyer om DFU faldskærmsudannelse på Flyvestationen og sagde at han ville betale halvdelen, så jeg meldte mig til, da jeg var fyldt 16 år.
Hvordan var dit første spring: I 1989 sprang man stadig i T-10 (rund skærm) de første to spring og så skulle man omskoles til firkantet skærm. Mit første spring gik fint. Det var fra 600 meters højde i en T-10 fra en lille Cessna og jeg landede 200 meter fra målet. Mit andet spring var fra 900 meters højde og der havde mit ene styrehånd sat sig fast, men jeg fik det ordnet og landede 100 meter fra målet. Efter det blev jeg omskolet til firkantet skærm i Midtjydsk Faldskærmsklub (MFK) i Viborg og fik ét spring der.
Hvad lavede du før DZDK: Efter mine tre første spring, holdte jeg en lang pause fra 1989 og startede i 2002 på elevkursus i MFK igen, sammen med nogle venner og sprang både i MFK og i West Jump i Skive. I West Jump havde vi mulighed for at spring så ofte vi ville, så vi skiftede klub og jeg sprang i Skive i tre år hvor jeg fik mit C-certifikat, indtil jeg tog til Afghanistan som soldat i 2005. Da jeg kom hjem, kom jeg desværre aldrig i gang med at springe igen. Jeg har haft nogle fantastisk sjove og fede oplevelser med faldskærmsspring i både Danmark og Norge.
Hvorfor springer du på DZDK: Tidligt på året hørte jeg om, at der skulle etableres en dropzone på Herning Flyveplads, og da jeg altid har syntes den var ideel og lå tæt på, så var jeg hooked. Jeg mødte op på åbningsdagen med mine certifikater og fortalte hvem jeg var og at jeg gerne ville springe faldskærm igen. Så startede jeg på AFF, hvilket er den bedste uddannelse, når man hurtigt vil lære noget. Det handler om at springe faldskærm og have sjove og gode oplevelser i trygge rammer med et professionelt team, og alt det får du hos DZDK.
Godt råd til unge springere: Tro ikke du kan alt. Lyt, lær og gør derefter dine egne erfaringer. Kig dig omkring, når du har sluppet flyet, slap af, smil og nyd det. Hvem er din mentor: Har som sådan ikke en mentor, men jeg suger til mig, af springere omkring mig, både nye som gamle.
De fleste mennesker ved ikke dette om mig: Jeg er internationalt uddannet Cheerleader Coach og har undervist cheerleaders i hele landet, samt været til EM i Cheerleading flere gange.
Sunrise/sunset: Helt sikkert sunset, for jeg har natarbejde og når det er sunrise, er jeg typisk på vej hjem fra arbejde.
Fritfald eller skærm: Begge dele egentlig. Er begyndt at kunne lide frit fald mere, da jeg lærer flere ting og har mere overskud, men elsker også at lande præcist der hvor jeg har planlagt det, og det er sgu dejligt, når man føler at skærmen passer lige til en.
Pakke eller snakke: Prøver ofte at få en anden til at pakke skærmen, både fordi jeg er langsom til det og doven. Og så vil jeg hellere ud at se de andre springe og fotografere.
Hvilket spring husker du bedst: Spring nr. 10, som var mit andet 5 sek frit fald fra 1100 meter i MFK. Efter mit første 5 sek frit fald tænkte jeg: “Det er da nemt nok at svaje og ligge stabilt”. Jeg tog fejl! I spring nr. 10, røg jeg om på ryggen og lå der i flere sekunder, indtil jeg kom om på maven og fik trukket skærmen. Nå ja, og så var der mit første reservetræk fra en An-28 i spring nr. 81 i Aars pga. bag-lock i en gammel PD170. Reserven var en 120’er, så fik jeg også prøvet det. Gjorde alt som jeg havde lært, og der var ingen panik.
En sidste bemærkning: Hvis du aldrig har sprunget faldskærm, men godt kunne tænke dig det, som kom ud i Dropzone Denmark og se hvor nemt det kan gøres.
Hvis du ikke kunne tænke dig at springe faldskærm og er bange for det, så kom og se hvor fedt vi har det og få en oplevelse alligevel. Måske bliver du omvendt?
Uanset hvad, skal du rejse dig fra computeren og lægge telefonen for at få den fedeste oplevelse i dit liv, og den kan du få i Dropzone Denmark. Vi ses!