Navn: Peter “Elias” Ørnsø Knudsen
Er Elias egentlig dit rigtige navn? Nej i sporten opstår der ofte kælenavne med tiden, som f.eks. ”KOK”, ”Skinkelynet”, ”Peter Pan” og ikke mindst min elskede ven Carsten ”Slagter”. Navnet ”Elias” stammer efter sigende fra en lettere retarderet mandsperson på Herningegnen – med meget små sko. Jeg er ikke helt sikker. Det er Mads ”Skywalker”, der fandt på det – så I må selv spørge ham.
Det er heller ikke så vigtigt hvor man kommer fra – Det der er vigtigt, er hvad man gør ved sin ”Branding” og jeg håber at den grøn-gule ”Elias” er blevet kendt i sporten som en positiv, motiverende person, som man altid kan komme til, med et spørgsmål eller bede om hjælp.
Alder: ikke en dag over 16 år :-p
Bor: I ”Josefine” – Den mindste Campingvogn på DZDK. Og ellers, meget snart, på vej tilbage til London og min vidunderlige kone.
Antal spring: Omkring 6100.
Ratings: Seniorpakker, Demo-licens. BBF-Ins. Tandem (Strong, Vector, Sigma), DZDK Ins, DZDK Jumpmaster, Ins-II, AFF-ins.
År i sporten: Hmm. Ja det var faktisk, så godt et spørgsmål, at jeg måtte ind og slå det op i min logbog. Og sikke en go timing. Første spring er logget, d. 21.10.1995, et sted over Brædstrup; så det må jeg nok hellere hive i klokken for.
Favorit disciplin: ALT!
Jeg elsker FS. Har i denne sæson været til DM i FS og vundet guld i B-række; til UM i Tunnel, hvor det blev til Guld i B-række og Bronze i A-række (Rigtige skydivers, springer jo på flere hold ad gangen 
For en måned siden havde jeg fornøjelsen, af at team Chatterchaps, tog guld i Rookie kategorien, i de engelske ”Revenge” tunnelmesterskaber. Ret godt, af et hold, vi startede for et år siden; mens 2 af dem, endnu ikke havde FS-Stempel
Jeg kan godt lide at flyve min faldskærm, og Pond’en på DZDK, har virkelig fået mig tilbage på swoop-vognen igen. Det er det fedeste, at rykke skærmen rundt, høre det hvine i linerne og så komme susende henover der spejlblanke vand!
I foråret investerede jeg lidt i mig selv, og tog noget tunneltræning; både for at snuse lidt til hvor svært det er at blive tunnel instruktør og for at forbedre min egen freefly. Der er rigtig go udfordring i Freefly; i lang tid endnu!
Men det jeg nok brænder allermest for, er at undervise. Af mine ca.150 spring på DZDK i år, har langt de fleste af dem været Coaching. Observations- eller udcheck-spring, FS-spring, eller AFF. Jeg elsker at se folk blive bedre. At få lov at være den, der introducere nogen til noget der er så cool, vanedannende og personlighedsudviklende, som faldskærm; gør mig bare glad.
Jeg elsker at være den der hjælper folk med at opnå det, de ikke troede at de kunne, og at se deres glæde ved succesen!
Uddannelse: Elektriker, men prøver at komme ud af det og arbejde noget mere med mennesker; enten som noget pædagogisk, eller noget med undervisning. Så hvis der er nogen der ligger inde med et job, med den beskrivelse; så sig endelig til!!
Hvorfor startede du med at springe? Jeg blev egentlig skrevet op til et keramikhold. Jeg var kommet i lære, i en ny by og havde brug for at møde nye mennesker; så jeg tænkte ”Keramik, det har jeg haft på ungdomsskole og det er der herre-mange tøser i”. Men da der så ikke var plads på keramikholdet, så måtte jeg jo ta’ det næste de tilbød – Faldskærmsspring – selvfølgelig
Hvordan var dit første spring? Mega-skræmmende ! Jeg tror jeg lukkede øjnene det meste af vejen. Men sikke en frihed og sikke et sus. Jeg var hooked allerede fra 3. Spring og ved spring nr. 86, skrev jeg i min logbog ”Den her sport, kommer til at ta’ hele livet”
Hvad lavede du før DZDK? Var elektriker i London, men da jeg hørte at ”drengene” havde tænkt sig at gå ”All in” og åbne Dropzone Denmark, ringede jeg straks og meldte mig – Nogle ting er bare så gode, at man ik’ ska’ gå glip af dem!
Godt råd til unge springere? Gi den GAS!
Fokuser på sikkerhed og få alle prøver og papirarbejdet overstået, så hurtig som mulig. Så er du fri og kan komme op og lege med de andre; det er der skydiving, for alvor bliver sjovt – Så gi’ den GAS!
Hvem er din mentor? Jeg har været utrolig heldig, at møde mange fantastiske mennesker i sporten. Pernille Herold’s ”Boogieskolen”, gav mig troen på at jeg kunne blive til noget i denne sport. Rob Laidlaw’s ”Skydive University”, gav mig de undervisningsværktøjer, jeg bruger i dag. Pete Allum har lært mig om langsigtet tålmodighed, indre ro og at ALLE mennesker er vigtige, også dem man først tror, man ikke kan nå. Martin Kristensen bliver ved med at gå forrest og presse etiketten for hvad man kan nå med denne sport; hvad ordet ”Professionelisme” kan dække over – en sand inspiration !
Men jeg lærer også utrolig meget af mine elever på hvert eneste spring – ting som gør mig skarpere som springer og bedre som underviser.
De fleste mennesker ved ikke dette om mig: Jeg kan faktisk lave en ægte Sauce Bernaise; helt fra bunden.
Sunrise/sunset? BEGGE! Altid ét spring mere 
Fritfald eller skærm? BEGGE! Skærmflyvning er den perfekte måde at afslutte et godt skydive.
Pakke eller snakke? Helst også her – begge. Pakningen er der hvor man har lidt mentalt fri, mens hænderne automatisk gør, hvad de skal gøre. Så er der overskud til at tænke springet igennem igen og-eller kigge rundt i hangaren og se hvad ”Game’et” er. Hvem trænger til hjælp med pakkekontroller, hvem burde nu være i gang med at forberede sig til næste spring eller iklæde en tandem passager. Det kan planlægges, mens man står stille; inden det går løs igen med næste runde.
Hvilket spring husker du bedst? Åååårhh. Det er svært – der har været så mange, rigtig rigtig fede oplevelser. Den der lige kommer til mig, nu du spørger, var da DZDK tog ned til indvielse på ØFK. Vores naboklub, ØFK, havde fået nyt klubhus; så efter en fuld springdag på DZDK, hopper alle mand i Caravan’en og flyver sydpå. Springet briefes på vejen og inden længe, ligger jeg og griner med alle rødderne i fritfald. Så er det træk-tid, og jeg indser i bærende skærm, at jeg måske ikke har lyttet helt nok efter briefingen om landingen på den nye springplads; for jeg kan genkende NADA !! Lige meget hvorhen jeg kigger, så ka’ jeg ikke finde noget der ligner en springplads. Så er det at man skal tage en beslutning før eller senere. Her skal man altid gå tilbage til basics; første regel for overlevelse ”Aldrig forlade flokken”. Så jeg følger efter dem der nu ellers ser ud til at ha styr på det og opdager i ret lav højde, at der er et stykke græsplæne imellem træerne, hvor der står nogle mennesker forsamlet.
Der er lige netop tid, til at lave et 270 drej, suse igennem trætoppene og høvle forbi folkene, der råber og pifter i vilden sky over de uventede gæster fra oven.
På jorden, kommer folk løbende med dåseøl og cola. Mens der pakkes og vi får en snak med ØFK’erne, har jeg fornøjelsen af at hilse både på Johnni Meier, fra Riggerværkstedet, som er kommet op, helt fra Odense og med Jørgen Ahlgren, som stod for min begynderteori og første spring, for lang-lang tid siden.
Da sunset nærmer sig, hopper alle DZDK’erne igen i Caravan’en; nogen med udstyr og rigs og andre med en håndfuld ØFK-bajere i hånden.
På vej hjem er stemningen høj; der bliver lavet cowboy-start og sunget i flyveren. Vi finder ud af, at det kan blive til 9000ft. inden vi igen er over DZDK og at Elias og Stephanie er de eneste der er i stand til at springe.
Så der bliver briefet et hurtigt hybrid-spring, hvor jeg ligger på ryggen og Stephanie ligger på maven. Døren går op til den smukkeste sunset-himmel nogen sinde og vi når 4 point, inden skærmen trækkes. Det var en aften, der endte med at en del måtte rykke i klokken, for ”FØRSTE” landing på et nyt sted. Den dag står, for mig, som et godt eksempel på hvad livet bør være: Go arbejdsdag, gode spring, godt samvær.
Hvorfor springer du på DZDK? For at få noget tid i DK igen og se lidt mere familie i DK (Og med familie mener jeg også det danske spring-folk. Når man tilbringer så lang tid i sporten; så bliver det jo til familie)
Men grunden til at jeg valgte DZDK, er kort og godt – For at højne sporten!. DZDK er det sted i Danmark, som har den største flyver; har det bedste setup og mulighed for at operere flest dage. Det giver et uovertruffen godt grundlag for udvikling og effektivitet, det ses ikke ofte i Danmark.
Når man tænker på da jeg startede i sporten – det var andre tider. Vi havde en lille flyver der fløj op i 9000ft., hver anden weekend og på onsdag aftener i sommertiden, hvis der var folk. Jeg nåede 3 spring, første år i sporten. Andet år i sporten, kørte jeg Jylland rundt som elev, og nåede stadig kun 23 spring.
Og det var på den gamle staticline uddannelse, hvor man lidt efter lidt, lære af sig selv, og sine fejl i fritfald.
I dag, på DZDK, kan man tage begynderteori HVER torsdag; få sit første spring om fredagen og så færdiggøre HELE sin AFF-Uddannelse, på den samme weekend. Du har to instruktøre med dig i fritfald, som hjælper dig og filmer det hele, så man kan lære det rigtige, med det samme.
Du bliver simpelthen til SKYDIVER, hen over en weekend og må og KAN, helt selv springe ud fra 13.000ft.
Så er det op til DIG, at sætter nye mål for, hvad du nu vil i din nye sport!
Alle andre lande omkring Danmark, er for længst begyndt at samle faldskærmsaktiviteten på større centre, så man kan få større fly, der flyver oftere og samle springerne og samle viden, så vi sammen kan udvikle os højere.
Så hvis du spørg mig, hvorfor Danmark, har brug for et sted som DZDK og hvorfor det er på DZDK, jeg vælger at springe; så er svaret klart – For at højne sporten!
En sidste bemærkning? Nu da springsæsonen på DZDK, nærmer sig sin afslutning, vil jeg gerne sige tak til alle der har været med, til at skyde DZDK i luften. Minde alle om, at selvom flyveren holder pause til foråret, så kan man godt selv springe videre, eller tage i tunnel. Jeg glæder mig til at se hvad der kommer til at ske på DZDK, til næste år; jeg ved at der allerede sker ting på både marketing, booking og planlægnings-siden. Jeg ved at der kommer til at ske endnu mere af det sjove og hvem ved………..… Måske også med en Elias på pladsen.
