FEATURE FRIDAY! PROFIL AF EN FALDSKÆRMSSPRINGER: RALPH RIDGE

Hvem der?

Ralph Ridge

Hvor mange somre?
56

Og hvor er du så fra?
Jeg er fra Australien – men hjemmehørende i Sydafrika, hvor jeg også ejer en dropzone. Jeg rejser væk om vinteren for at opleve den europæiske sommer.

Hvor mange faldskærmsspring har du?
11.000+ total
6000 tandems
2500 AFF spring
3500 coach og funjumps

Ratings?
AFF-I, Tandem, staticline, coach, examiner (jeg har vidst dem alle)

Hvornår sprang du første gang faldskærm, hvor hvorfor?
Jeg sprang mit første civile spring i 1984. Jeg har arbejdet fuld tid i branchen siden 1995. Jeg har ikke set mig tilbage siden. Jeg startede fordi det er mega fedt. Hvorfor skulle man ikke springe? Alle burde gøre det!

Hvad er din historie? 

Jeg startede på staticline, men kom aldrig videre fra 10 sekunders fritfald. Alle drillede mig. Jeg rejste til Frankrig og tog min AFF with Pete Allum og Kevin Mcathy.
Jeg elsker at rejse og blive betalt for det. Det er en livsstil.
Mit første faldskærmscenter var i Christchurch, New Zealand i 1996. Jeg købte det fra en gut og kørte det videre. Kort tid efter startede jeg Skydive New Zealand i  Fox Glacier, hvor jeg var indtil 2001 hvor jeg rejste ud af landet og flyttede til Sydafrika. Det har været min base siden da. I New Zealand hjalp jeg New Zealand Parachute Industry Association med deres håndbøger og procedurer. I Sydafrika var jeg formand for Parachute Association of South Africa hvor jeg moderniserede unionen og strømlinede den til New Zealands standard.
I 5 år efter dét rejste jeg rundt fra DZ til DZ i hele verden, og evaluerede og hjalp dem med at gå fra at være små søvnige klubber til at være professionelle og moderne dropzones.

Igennem tiderne har jeg specialiseret mig i at springe opvisninger med meget store flag. Det største flag jeg har sprunget med var 28×18 meter, og som jeg springer med til de fleste flyshows i Sydafrika og landene omkring. Samtidig træner jeg en del landes forsvar, hvor jeg tager soldater igennem uddannelsen, hele vejen fra deres første staticline spring, igennem fritfaldsuddannelsen til HALO iltspring fra 35.000 fod med containere og andet speciel cargo.
Jeg har været stunt-double i en del store film og reklamefilm. Det er en god måde for mig at tjene lidt ekstra penge. Til lignende projekter laver jeg fra tid til anden research og test af udstyr.

Jeg har lidt metal på væggen hjemme på kontoret. Jeg har vundet nogle mesterskaber på den sydlige halvkugle i 4-way, 8-way, 16-way, freeflying, CRW, swoop Acc og skysurfing. Jeg var på landsholdet i CRW i Sydafrika i en del hold. Skysurfing var sjovt, men det er besværligt i små fly, og de fleste steder kunne jeg ikke træne. Disciplinen døde ud.

Hvad er din favorit-desciplin?
Når jeg funjumper, elsker jeg freeflying. Jeg vil langt hellere det end at flyve på maven. Jeg regner bestemt med at lave nogle funjumps mens jeg er her, så hvis du er klar, er jeg klar!

Favorit-minde i sporten?
Jeg sprang fra Sydney Harbour Bridge og blev ikke snuppet.

Hvad kan du bedst lide ved sporten?
Igennem sporten møder man en masse inspirerende mennesker. Det er afgjort en sport der handler om mennesker. Der er mange forskellige grunde til at folk springer, men uanset hvor man er fra, og hvorfor man er her, så er man en gruppe, nærmest en enhed sammen i luften.

Har du en mentor?
Jeg startede med at springe i “en drikkeklub med et faldskærmsproblem”, men da jeg kom i forbindelse med Red Devils skydiving team på en tur igennem Afrika blev jeg inviteret til at springe med dem i England. Og det var der jeg fandt ud af man kan lave 10-20 spring om dagen, og virkelig gøre noget ud af det. Særligt Ray Armstrong tog mig under sine vinger. Han springer stadig rundt omkring i England, og vi har altid holdt forbindelsen.

Et godt råd til en ny springer?
Den er altid svær, men vær tålmodig, tag dig god tid. Så skal der nok ske noget.

Speed runde:

Sunrise/Sunset?

Sunrise er til faldskærmsspring, sunset er til en kold øl

Fritfald eller skærmflyvning?
Canopy?

AFF eller Staticline?
AFF uden tvivl. Jeg har sat omkring 30.000 staticlines i min karriere. Staticlinespring er en ok måde at blive introduceret til sporten, men vil du lære noget, så er AFF den eneste vej frem.

De fleste ved ikke dette om mig:
Mit allerførste faldskærmsspring var et staticlinespring med en rund skærm ud af en Dakota DC-3.

Det mest akavede øjeblik i dit liv:
Jeg blev snuppet af politiet med 219 km/t i Australien på motorcykel med min mor bagpå

Hvad kan du bedst lide ved DZDK?
Menneskene er dejlige, og faciliteterne er helt fantastiske. Det bliver ikke bedre. Mange steder rundt om i verden kører du ud af en beskidt hangar med en gammel, ringe flyver, og i min verden er det ikke den rigtige måde at gøre det på.

En sidste kommentar?
Faldskærmsspring er en fantastisk levestil hvis du vil leve et langt og lykkeligt liv. At rejse, opleve nye steder og mennesker, tage det roligt og holde sig selv motiveret er grunden til at jeg stadig føler mig ung og elsker mit liv.