Du er en ny faldskærmsspringer har lige fået dit certifikat i en af landets faldskærmsklubber, og er vandt til at rejse rundt til klubberne lige omkring dig. Nu vil du også gerne lidt længere væk.
DZDK er et fuldtids center med mange nye mennesker fra nær og fjern – både ind og udland, og der er måske en del du ikke kender. Sådan vil det også være når du rejser til udlandet.
Det der gør vores sport så fantastisk er muligheden for at rejse rundt, inden og udenlands og møde nye mennesker. Og dit DFU eller USPA certifikat giver dig mulighed for netop dette. Men hvad skal du være opmærksom på som ny faldskærmsspringer, på en ny springplads? Hos DZDK vil vi gerne udvikle nye faldskærmsspringere, sørge for at alle får en positiv og sikker oplevelse som er med til at beholde folk i sporten, så de får en lang og god karriere.
Hvad du kan forvente på en ny springplads
Den første gang du er væk fra de trygge rammer i din egen, eller de omkringliggende klubber med det udstyr, de mennesker, de faciliteter og regler du kender kan det hele godt virke en smule stressende. Sandsynligvis er dette sted større, og for en ny faldskærmsspringer kan det måske virke en smule stressende. Du må ikke give op.
Det er en fantastisk mulighed for at møde nye venner, lære nye ting og have en rigtig fed dag. Du skal acceptere at der en del nye ting der skal læres den første dag. Men alle har været i den situation.