Navn: Kenneth Thykiær Thomsen
Alder: 28 år
Antalspring: 1200 +
Hvorfor/hvordan startede du med at springe?
Det startede faktisk for lang tid siden, da jeg var lille og boede hjemme ved mine forældre. når mine brødre og jeg legede hjemme i haven, så blev vi konstant afbrudt af mærkelige lyde fra luften af byens faldskærmsklubs flyver der fløj over hovedet på os, og vi stoppede op og iagttog hvorfor den fløj så langsomt over det ene punkt gang på gang. Vi fandt så ud af at det var mennesker der hoppede ud af flyet?! Det var jo fuldstændig sindssygt at gøre sådan noget ? Mange år senere fandt vi ud af man kunne tilmelde sig et kursus til dette, og den eneste af os tre brødre der turde at gøre noget ved dette var vores yngste bror, Timmi.. et år senere tog min storebror også kurset og gennemførte 5 spring, han fandt hurtigt ud af det ikke var ham. Jeg gik på handelsskolen på dette tidspunkt, og var lige blevet færdig, så jeg manglede noget at bruge min tid på. Det kunne ikke passe at jeg var den eneste at os der ikke turde og hoppe ud af et velfungerende fly ! jeg havde tit hørt Timmi “tage ud i klubben” hver weekend og klub onsdage. Det her skulle jeg undersøge og finde ud af hvad søren han gik og lavede derude .. jeg kom ud en aften, blev taget sindsygt godt imod, vi spiste aftensmad og drak en øl. De viste en masse fede videoer som jeg havde aldrig i mit liv havde forestillet at man kunne gøre i luften.. det her skulle bare blive min nye “hobby”!! Jeg tilmeldte mig årets første begynder kursus og resten er vist historie !
Hvordan var dit første spring?
Jeg tilmeldte mig i marts måned 2012. gennemførte kurset men det var for dårligt vejr, så vi hang bare ud i klubhuset hele dagen i håb om at kunne komme til og springe, aldrig har jeg prøvet at være så nervøs for at gennemføre noget som dette!.. der gik nogle uger og vejret var bare ikke med mig ! Hver gang jeg fik fri fra arbejde og der var aktiviteter i klubben kørte jeg derud, i håb om at jeg kunne komme op. Vi er helt fremme i maj måned 2012, en onsdag sommerdag. Der var soldater Hold med klubbens instruktør John M. Og hele dagen gik jeg og så på at de sætte den ene soldat efter den anden.. jeg tog fat i en instruktør og spurgte om jeg ikke kunne få mit første spring efter de var sat de her soldater, solen var ved at gå ned og det var lige ved at vi ikke kunne flyve mere, men der var fri på det sidste lift ! Jeg blev klædt i seletøjet, med dragt og det hele ! Jeg var eneste elev på det lift, fyldt med glade og venlige mennesker.
Døren åbner og det hele larmer og hjernen slår over.. hvad fanden har jeg gang i ?! Jeg skal fandme ikke derud !.. indtil min instruktør siger til mig, Er du klar !? Hvor efter jeg råber til piloten “Brems hjulet !” .. jeg hænger i den her vinge stabilisator, og kigger ind i flyet hvor John sidder og smiler til mig.. der er “GO”.. jeg følte det hele tog en evighed, men 5 sekunder efter jeg slap grebet, hang jeg i min velfungerende faldskærm, og kunne høre min radio kalde mig op.. jeg skreg af glæde ! Haha ! Jeg husker det tydeligt ! Jeg landede på min ben og fik high fives da jeg var nede.
Hvilket spring husker du bedst?
Der er vildt mange fede spring som jeg kunne nævne, men den som sidder bedst på hukommelsen er mit opvisningspring sammen med Kim Bo Larsen, han ringede en dag og spurgte mig om jeg ikke kunne tænke og lave et opvisningspring sammen med ham, hvor jeg skulle følge ham og lave lidt video til dropzonen. Det var til FC Midtjylland Vs Brøndby inde på Midtjyllands arena ved siden af Jyske bank boksen.. jeg siger ikke jeg var nervøs, men det var jeg ! Haha det var vildt at lande lige i midten foran 15,000 tilskuere og den energi der var på Stadium.
Hvorfor springer du hos Dropzone Denmark?
Jeg springer rigtig mange steder i Danmark og verden rundt, men Dropzone Denmark er altid noget særligt, faciliteterne er helt i top, der er en Café lige ved siden af hvor du pakker din skærm ?! ( Eller lander fra dit spring)
Booking systemet (manifest) er sindsygt nemt, du sætter dig på et lift med en App. Også har du mulighed for at overnatte i deres bunkhouse, hvis du gerne vil springe dagen efter, men har for langt hjem..
Men mest af alt, så føler man sig velkommen , og bliver altid taget godt om.
Hvad kan man forvente når man tager et coachspring med dig?
Jeg er Wingsuit udtjekker i Danmark, sammen med to andre fra Jylland og Fyn.
Jeg kan få jeres drøm om at flyve som en fugl til at gå i opfyldelse!
Når man er på kursus sammen med os, så sørger vi for at jeres og andres sikkerhed er helt i top! Vi sørger for de rette dragter og udstyr bliver brugt. Man bliver guidet fra “Zero to Hero” og når man er færdig så vil man kunne springe Wingsuit Solo, eller med sin ven.
Hvad kan du bedst lide ved sporten?
Elsker friheden sporten giver! Når man møder op på en spring plads, så møder man altid en masse glade mennesker, uanset farve og religion. Og vi vil alle gerne springe med en.
“Split of a second” vi tilbringer det meste at tiden nede på jorden, men fritfalds delen af en hel dag, er måske 5-10 minutter. Det siger lidt sig selv hvor fedt det er.
Det sociale som sporten giver, findes ikke andre steder !
Hvorfor synes du at folk skal prøve et faldskærmsudspring?
Det er en vildt special oplevelse, det kan være du tager et tandem og får en masse fritfald eller springer selv efter et kursus, og får 5 sekunders fritfald. Oplevelsen er den samme! Uanset hvilket du prøver, så kan det ikke beskrives før du står på jorden igen, det er så svært at beskrive! Om det står på din “bucket list” Eller “selvrealisering” så syntes jeg at alle burde prøve det engang i sit liv. Det er okay at sige at nu har jeg prøvet det og det var mega fedt, men jeg skal aldrig gøre det igen, nogle vælger at fortsætte sin uddannelse for at kunne springe engang om ugen til engang hvert halve år. Det kan være du bliver så bidt af det at du ender på Danmarks landshold, som jeg gjorde !
Hvad er dit bedste råd til en ny faldskærmsudspringer?
Få det bedste ud af ethvert spring, lad være med at forhaste tingene, tag dig tid. Find en disciplin du godt kan lide i sporten og søg viden inde for denne, sørg for at få en masse coaching spring. Jeg plejer og sige at et coach spring er mere værd end 10 solo spring.
Speedrunde
Fritfald eller skærmflyvning?
Fritfald! Men elsker også at flyve skærm.
Pakke selv eller betale en pakker?
Pakke selv, i pack my own malfunction!
Til sidst: De fleste ved ikke dette om dig?
hader at tabe i en konkurrence.. selvom jeg virker upåvirket af det, så er jeg ved at æde mig selv op.. selvom det er et øl spil, eller Danmarks mesterskaber..