FALDSKÆRMSSPRING: NOGET OM 2-SKÆRMSSITUATIONER

I Danmark er 2-skærmssituationer omgæret af en del mystik. I vores elevmanualer lærer vi elever at lande med begge skærme, og kun måske forsøge at styre den dominerende skærm.
Men er der mere der kan siges om den sag? – Ja…

I 1990erne foretog flere forskellige virksomheder og organisationer testspring til bedre at kunne håndtere 2-skærmssituationer. Det bør noteres at disse tests blev foretaget primært med store skærme. Nye skærmdesigns kan ændre forholdene en smule, men jeg mener at de guidelines som blev udstedt stadig gør sig gældende.
Denne artikel er baseret på disset tests og hvad der er skrevet om dem, samt hvad USPA skriver i deres Skydivers Information Manual (SIM) om emnet.

Den mest ”normale” 2-skærmssituation hvor reserven og hovedskærmen åbner på samme, eller næsten samme tid, er en ”biplane” hvor hovedskærmen er foran og reserven er bagved.

En biplane er hvor begge skærme er ude og åbne, de flyver begge i samme retning, den ene bag den anden. Den bagerste skærms forkant vil typisk læne sig op ad den forrestes liner.

Den næstmest ”normale” 2-skærmssituation hvor reserve og hovedskærm åbner på samme eller næsten samme tid, er en ”side-by-side” med hovedskærmens risers bag reservens risers.

En ”Side-by-side” er hvor de to skærme flyve samme vej, typisk ende-celle mod ende-celle, eller ende-cellen på skærmen med de kortere liner mod linerne på skærmen med de længere liner.

En anden situation kan være en helt bærende skærm over hovedet, med en efterhængende pilotskærm, pilotskærm og bag, eller streamende skærm bag springeren. Hvis man ikke gør noget ved denne situation, kan den udvikle sig til en regulær 2-skærmssituation.

Den 2-skærmssituation der er mest usandsynlig, er også den mest farlige. En ”Downplane” er hvor de to skærme flyver væk fra hinanden og ned mod jorden.

MULIGE LØSNING

Biplane:

Fra hvad vi ved om biplanes fra testspring og erfaringer rigtige situationer, er en biplane med hovedskærmen forrest og reserven bagved (hvor hovedskærmen har længere liner end reserven) den mest sandsynlige 2-skærmssituation. Den er samtidig som regel stabil og forholdsvis nem at styre.

Foreslået løsning:
Den mest normale handling er at styre den dominerende skærm som typisk er den forreste, med styrehåndtagene, og lade den bagerste skærm flyve på halve brems.
Man kan også vælge at lade begge skærme flyve på have brems, og kun styre den forreste på de bagerste risers. I begge tilfælde bør man holde input til et minimum

Tests har vist at alle kombinationer af skærmstørrelser (indenfor 100 sq.ft. af hinanden) og høj eller lav wingload er forholdsvis nemme og sikre at lande ved bare at flare den forreste skærm, men at flare ikke give nogen særlig effekt. Biplane og side-by-side situationer skaber meget løft, og man flyve meget langsomt ned mod jorden. Man kan med fordel lave et landefald.

Side-by-side:

Side-by-side situationer er som regel udfaldet af at skærmen med de længere liner åbner bag skærmen med de kortere. Faktorer som riser-længde og højde på selve skærmen har også betydning.

En side-by-side opfører en smule mere suspekt end en biplane. Forskellen mellem de to skærme størrelse har en del mere betydning for om de flyver stabilt.
Man kan handle på to måder.Du kan vælge at gøre det samme som ved en biplane, og styre den dominerende (typisk den største) skærm let på styrehåndtag eller risers, og lade de halve brems være på den anden skærm.

Hvis man forsøger at styre begge skærme på samme tid vil situationen næsten altid forværres. Et flare på begge skærme vil typisk resultere i at begge skærme møder hinanden næse mod næse. Et flare på de yderste styrehåndtag på hver skærm resulterer i en øjeblikkelig downplane.
Landing foretages ved et let flare, eller landefald.

Foreslået løsninger:
Du kan vælge at gøre det samme som ved en biplane, og styre den dominerende (typisk den største) skærm let på styrehåndtag eller risers, og lade de halve brems være på den anden skærm.
Man kan handle på to måder:

  1. Du kan vælge at gøre det samme som ved en biplane, og styre den dominerende (typisk den største) skærm let på styrehåndtag eller risers, og lade de halve brems være på den anden skærm.
    Hvis man forsøger at styre begge skærme på samme tid vil situationen næsten altid forværres. Et flare på begge skærme vil typisk resultere i at begge skærme møder hinanden næse mod næse. Et flare på de yderste styrehåndtag på hver skærm resulterer i en øjeblikkelig downplane.
    Landing foretages ved et let flare, eller landefald.
  2. Hvis de to skærme i en side-by-side flyver uden at påvirke hinanden, og alle fire risers går fri fra hinanden så der ikke er fare for sammenfiltring og der er højde nok, lader det til at være sikkert at foretage nødprocedure.
  • Kontroller højden
  • Frigør din lanyard/RSL
  • Cut din hovedskærm og styr reserven til en normal landing

 

Side-by-sides med højt wingload virker mere ustyrbare end med lavere wingload, og flere testspringere har insisteret på at cutte i denne situation.

Downplane:

En downplane situation er et sjældent men dog muligt udfald af to skærme ude.

Når den forekommer er det altid pga. Snoninger på hovedskærmen (som opstår før ”line stretch”) når denne var den sidste til at åbne. Når reserven er den sidste til at åbne sker snoningerne når linerne når locking-stows på freebaggen.
I de fleste tilfælde vil en downplane hurtigt udvikle sig til en side-by-side, uden at springeren har givet imput.

I de tilfælde hvor skærmene forbliver i en downplane, og springeren forsøger at give input på hoved – eller reserve, er resultatet snoninger denne denne skærm. Det er ikke en konfiguration der er landbar, og den bør uanset hvad cuttes.

 

Man bør tage i betragtning at en 2-skærmssituation typisk sker ved et lavt træk af hovedskærmen, hvor sikkerhedsudløseren samtidig udløser reserven. Springeren er således allerede i lav højde. Der er ikke meget tid til at eksperimentere. En handling er krævet. Samtidig har en downplane meget høj fart.

Foreslået løsning:
det bedste du kan gøre i denne situation er, så hurtigt som muligt at:

  • Frigør din lanyard/RSL hvis der er tid
  • Cut hovedskærm og land reserven

Delvist åbne skærme

I visse tilfælde kan man opleve en pilotskærm, en pilotskærm og bag/freebag eller endda en hel skærm hængende bag sig. Det er forholdsvis nemt at trække en en pilotskærm, freebag og liner ind. Man bør være meget forsigtig alligevel, da man nemt får delene ud i luftstrømmen. Skærmen vil da åbne – måske meget hurtigt. Det anbefales IKKE at forsøge at trække en åben, eller stremende skærm ind.
Selv en skærm der stadig er i sin bag kan være farlig at flyve rundt med. Hvsi man taber den i lav højde kan der hurtigt udvikle sig en 2-skærmssituation.

 

Foreslået løsning:
Det kan give gode resultater at forsøge at hjælpe en skærm der allerede er ude af baggen til at åbne ved at ryste/rive i risers. Vær så klar til at handle alt efter hvilken situation der opstår.
Hvis reserven åbner, og hovedskærmen stadig er ved at åbne, kan det bedste være at frigøre lanyard/RSL og cutte hovedskærmen.

 

Generel bemærkning


Måden de forskellige lanyard/RSL’s er designet på, gør at nødproceduren skal ændres i disse fejlfunktioner. Fælles for alle er, at hvis du frigør den, er du sikker på at den ikke gør situationen værre.

Læs mere om tandemspring eller solo faldskærmsudspring.