Handelsbetingelser


Dropzone Denmark ApS

CVR-nr: 36553596

Skinderholmvej 31

7400 Herning

Telefon: +45 22 40 11 17

E-mail: info@dropzonedenmark.dk

  1. Priser

    1. Alle priser er i DKK inkl. moms, på nær personbefordring hvor der regnes 275 DKK pr. person ekskl. moms. F.eks. et tandemspring med outside video er 3 personer, dvs. at 825 DKK af købsprisen er ekskl. moms.

    2. Ved bookning af et faldskærmsudspring er prisen gældende i 6 måneder fra købsdatoen. Hvis et faldskærmsudspring ikke bliver afviklet inden for denne periode på baggrund af kundens beslutning, er kunden forpligtet til at betale den nye pris i tilfælde af en prisstigning.

  2. Betaling og depositum

    1. Ved bookning af et faldskærmsudspring betales der et depositum på 500 DKK.

    2. Depositummet er ikke refunderbart.

    3. Kunden har mulighed for at betale hele beløbet for faldskærmsudspringet ved bookningen. Er der kun betalt depositum, skal det resterende beløb betales inden springet kan afvikles – normalt i receptionen på dagen for springet.

    4. Ved bestilling af gavekort og print-selv billetter betales det fulde beløb ved bestillingen.

  3. Betalingsform

    1. Dropzone Denmark ApS modtager Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay og kontanter i DKK.

    2. Bankoverførsler kan ske til Nordea, reg. nr. 2206, konto nr. 6288997436.

  4. Tilkøb af et foto-/videoprodukt

    1. Ved et tilkøb af et foto-/videoprodukt i forbindelse med et faldskærmsspring, vil produktet blive sendt til kunden i form af et link i en e-mail, når produktet er færdigredigeret.

    2. Linket er gyldigt i 4 uger, fra det bliver sendt. Det er kundens ansvar at få downloadet foto-/videoproduktet inden linket bliver ugyldigt.

    3. Dropzone Denmark ApS forbeholder sig retten til at slette alt materiale i forbindelse med et foto-/videoprodukt 1 år efter dagen for springet.

    4. Dropzone Denmark ApS kan gøre brug af tjenester som WeTransfer til udsendelse af e-mailen.

    5. I tilfælde af at foto-/videoproduktet ikke kan leveres i tilfredsstillende stand, kan kunden gøre krav på at få beløbet for foto-/videoproduktet refunderet. Beløbet for selve faldskærmsudspringet kan ikke refunderes på baggrund heraf.

  5. Åbningstider

    1. Dropzone Denmark ApS holder åbent i faldskærmssæsonen som går fra 1. april til 31. oktober.

    2. Normale åbningstider (altid mellem solopgang og solnedgang):
      April: torsdag-fredag: 15-22
      lørdag-søndag: 8-21
      Maj: torsdag-fredag: 15-22
      lørdag-søndag: 8-21
      Juni: torsdag-fredag: 15-22
      lørdag-søndag: 8-21
      Juli: onsdag-fredag: 15-22
      lørdag-søndag: 8-21
      August: torsdag-fredag: 15-22
      lørdag-søndag: 8-21
      September: torsdag-fredag: 15-22
      lørdag-søndag: 8-21
      Oktober: lørdag-søndag: 8-21

    3. De normale åbningstider ligger grundlaget for, hvornår der kan bookes faldskærmsudspring. De reelle åbningstider afhænger bl.a. af springets karakter, vejret, solopgang og solnedgang og specielle events.

    4. Faldskærmsudspring fra 6 km højde foretages kun i månederne maj-september.

    5. Dropzone Denmark ApS kan ikke garantere åbningsdage uden for faldskærmssæsonen, dvs. 1. november til 31. marts.

    6. Det er kundens ansvar at få afviklet et faldskærmsspring i løbet af faldskærmssæsonen. I tilfælde af et gavekort bør kunden være opmærksom på gavekortets udløbsdato.

  6. Udskydelse

    1. Dropzone Denmark ApS forbeholder sig retten til at udskyde et faldskærmsudspring hvis der er nogle tekniske eller sikkerhedsmæssige forhold der kræver det, herunder dårlige vejrforhold.

    2. Ved et udskudt faldskærmsudspring kan Dropzone Denmark ApS ikke kompensere for kundens udgifter i forbindelse med transport eller lignende.

    3. Udskydelsen af et faldskærmsudspring forlænger ikke gyldigheden af et gavekort.

    4. Uanset om et faldskærmsudspring bliver udskudt af kunden eller af Dropzone Denmark ApS, så forbeholder Dropzone Denmark ApS sig retten til at kontakte kunden pr. e-mail eller SMS omkring fastsættelsen af et nyt tidspunkt for springet.

  7. Fortrydelsesret og reklamation

    1. I henhold til de gældende regler om forbrugerkøb over internettet, kan et køb fortrydes inden for 14 dage fra købstidspunktet, og det indbetalte beløb vil blive refunderet. Reglen gælder ikke, hvis varen er taget i brug.

    2. Hvis købet fortrydes skal det utvetydigt meddeles Dropzone Denmark ApS skriftligt eller pr. e-mail.

    3. Ved køb i den fysiske butik er der ingen fortrydelsesret.

    4. Ved køb af en pakkeløsning, som f.eks. kursus inkl. spring eller flere spring i ét køb, kan resten af pakken ikke refunderes hvis en del af pakken er brugt.

    5. Der er 2 års reklamationsret på køb af fysiske varer. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Normalt inden for 2 måneder.

    6. Varer der skal returneres, sendes til eller afleveres på følgende adresse, inden for Dropzone Denmarks åbningstid:
      Dropzone Denmark ApS
      Skinderholmvej 31
      7400 Herning

    7. Dropzone Denmark dækker ikke udgifter i forbindelse med returnering af en vare.

  8. Ansvar i forbindelse med faldskærms aktivitet

    1. Alt aktivitet i forbindelse med faldskærmsudspring foretages på kundens eget ansvar.

    2. Dropzone Denmark ApS hæfter ikke for nogen form for skade, der overgår kunden, eller kundens ejendele, i forbindelse med faldskærms aktivitet, hverken fysisk eller psykisk.

    3. Kunden er forpligtet til før et faldskærmsspring, at underskrive en erklæring vedrørende de risici, der kan være forbundet med faldskærmsspring, samt at springet foretages på kundens eget ansvar.

  9. Opbevaring af oplysninger

    1. I forbindelse med bookning af et faldskærmsspring skal følgende informationer oplyses: navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse, alder, højde, vægt og evt. skavanker eller sygdomme som kan have indflydelse på springet.

    2. Informationer vedrørende kundens fysik og helbred skal oplyses af sikkerhedsmæssige grunde. Ønsker kunden ikke at oplyse relevante informationer er Dropzone Denmark ApS berettiget til at nægte afvikling af faldskærmsudspringet.

    3. Informationerne registreres og opbevares i 5 år fra kundens seneste faldskærmsudspring, hvorefter de slettes. Information der er registreret digitalt er password beskyttet men ikke krypteret. Information der er registreret fysisk er opbevaret bag lås.

    4. Kunden har til enhver tid ret til at få oplyst hvilke informationer, der er registreret og kan gøre indsigelse imod dette i henhold til lov om behandling af personoplysninger.

  10. Fragt

    1. Ved køb af en varer, der skal sendes til kunden, bestræber Dropzone Denmark ApS sig på, at kunden har varen indenfor 10 arbejdsdage fra bestillingen.

    2. Dropzone Denmark ApS kan ikke holdes ansvarlig for hvis fragtfirmaet beskadiger eller mister varen.

  11. Gavekort

    1. Ved køb af et gavekort har gavekortet en gyldighed på 30 måneder fra købsdatoen. Dvs. at faldskærmsudspringet skal være udført inden for gyldighedsperioden.

    2. Gyldigheden af et gavekort kan ikke forlænges. Ej heller hvis faldskærmsudspringet bliver udskudt.

    3. Et gavekort kan ikke ombyttes til et gavekort med et andet produkt.

    4. Fysiske- og produktspecifikke gavekort kan ikke refunderes efter den 14 dages lovpligtig periode.