Dropzone Denmark
Danmarks mest anbefalede faldskærmscenter
Danmarks mest anbefalede faldskærmscenter
Dropzone Denmark åbnede den 1. maj 2015 og har siden udviklet sig hurtigere, end vi nogensinde havde turdet drømme om. I dag er vi Danmarks eneste professionelle faldskærmscenter og et centralt samlingspunkt for faldskærmssporten, beliggende ved Herning Lufthavn i hjertet af Jylland.
Vi står for en stor del af aktiviteten i dansk faldskærmssport og har været med til at løfte standarden på tværs af sikkerhed, uddannelse og internationale ambitioner. Hvert år besøger springere fra mere end 30 nationaliteter os, og vi har løbende nogle af verdens dygtigste instruktører tilknyttet. I højsæsonen består vores team af omkring 40 passionerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at give både nye og erfarne springere den bedst mulige oplevelse.
Dropzone Denmark er landets største faldskærmsskole for solo-elever, og vores miljø rækker langt ud over Danmarks grænser med spring og projekter på nogle af verdens mest ekstreme lokationer, herunder Mount Everest og Antarktis. Hos os handler faldskærm ikke kun om udspring – men om fællesskab, udvikling og eventyr i verdensklasse.
Hos Dropzone Denmark er vores fundament at gøre faldskærmssporten tilgængelig for så mange som muligt – altid med sikkerheden som højeste prioritet. Samtidig arbejder vi målrettet på at udvikle sporten og løfte niveauet i både Danmark og resten af Europa.
Vores værdier kan overordnet samles i tre centrale fokusområder:
Sikkerhed er altid det vigtigste for os hos Dropzone Denmark. Vi arbejder målrettet for at skabe trygge rammer for erfarne faldskærmsspringere, tandemspringere og solo-elever, så du altid kan føle at du er i trygge hænder når du besøger vores faldskærmscenter.
Vores instruktører følger de højeste uddannelses- og sikkerhedsstandarder, og vi anvender moderne udstyr, som løbende bliver kontrolleret og vedligeholdt af eksperter i faldskærmsudstyr. På den måde sikrer vi, at alle spring foregår under de bedst mulige forhold – med sikkerheden i centrum.
Dropzone Denmark er Danmarks førende faldskærmscenter og uddannelsessted for både nye og erfarne springere. Med nogle af verdens dygtigste instruktører og coaches tilknyttet, er vores mål at skabe de bedste rammer for udvikling, læring og progression – uanset erfaring, alder eller baggrund.
Samtidig arbejder vi målrettet på at gøre Dropzone Denmark til et internationalt samlingspunkt for faldskærmssporten. Vi arrangerer løbende camps, events og konkurrencer, der tiltrækker springere fra hele Danmark såvel som resten af verden.
Dropzone Denmark er Danmarks eneste professionelle, og mest anbefalede faldskærmscenter. Vi prioriterer service og tilgængelighed (næsten) lige så højt som sikkerheden. Du møder en varm og familiær stemning på dropzonen, men du behøver hverken medlemskab eller frivillige forpligtelser for at springe hos os. Vi sørger for, at dit ophold bliver så nemt, trygt og professionelt som muligt – fra første besøg til dit næste spring.
Ejer, direktør og chef instruktør
Titler: USPA safety and training advisor, DFU instruktør I, tandem instruktør, AFF instruktør, IAD instruktør, coach, videospringer, HALO operator.
Peter startede i faldskærmssporten i 2010 og har siden dedikeret sit liv til sporten. Han har arbejdet internationalt i blandt andet New Zealand, Nepal, Kroatien og Kuwait. Da han blev DFU-instruktør, var han den yngste nogensinde og samtidig den eneste med alle instruktørtitler under DFU. Peter overtog Dropzone Denmark i 2018 og spiller i dag en central rolle som ejer og chefinstruktør med ansvar for den daglige drift og udviklingen af centeret.
Marketing, salg og event manager
Kristín er ikke selv aktiv faldskærmsspringer, men har nogle tandemspring i bagagen. Hun blev en del af Dropzone Denmark i 2024 med fokus på at styrke og strukturere marketing- og salgsindsatser samt koordinere de mange events, vi afholder hvert år.
Med sin baggrund bidrager hun med et værdifuldt perspektiv i management-teamet – nemlig oplevelsen af sporten set gennem øjnene på en nybegynder, der møder faldskærmssporten for første gang.
Chefinstruktør for elevaktivitet
Titler: AFF instruktør, canopy piloting coach og reservepakker
Tea er ansvarlig for elev aktivitet på Dropzone Denmark. Hun startede i sporten som 16 årig og blev uddannet som AFF instruktør (USPA & DFU) i 2021. Hun har tidligere arbejdet hos Dropzone Denmark og er nu vendt tilbage i 2026, med mere 3500 spring i bagagen og omkring 800 af dem med elever.
Skal din produktion have spektakulære luftoptagelser eller en unik action-scene?
Dropzone Denmark er Danmarks eneste professionelle faldskærmscenter og en erfaren partner til TV-, film- og reklameproduktioner. Vi har hjulpet flere produktions- og marketingteams med at skabe imponerende content fra luften – sikkert, effektivt og med det rette setup.
Hos os får du adgang til et specialiseret team med stor erfaring i kommercielle produktioner:
Vores springere arbejder med udstyr, der matcher branchens krav
Vi er derudover en stolt samarbejdspartner med Prime Productions AMG
Vil du høre mere om mulighederne og få et uforpligtende tilbud for jeres næste produktion?
Vil du skabe et spektakulært øjeblik til jeres næste arrangement?
Dropzone Denmark’s opvisningshold leverer professionelle faldskærmsopvisninger til byfester, stadion-events, flyshows, festivaler og meget mere.
Vores erfarne springere skaber et show, der kombinerer fart, præcision og wow-effekt – både i frit fald og under skærm. En faldskærmsopvisning er et unikt blikfang, der samler publikum og gør jeres event uforglemmeligt.
Vi har erfaring med landinger på alt fra:
Vi kan også lande med flag, bannere eller røg-effekter, så opvisningen bliver skræddersyet til netop jeres arrangement.
Som Danmarks professionelle faldskærmscenter leverer vi opvisninger med høj sikkerhed, grundig planlægning og et stærkt team – hver gang.
Prisen afhænger naturligvis af lokation, flyvetid og opvisningens omfang. En opvisning fra Dropzone Denmark med professionelle faldskærmsspringere starter fra 25.000 kr.
Dropzone Denmark er Danmarks eneste USPA affiliated dropzone. Dvs. at vi er godkendt af og underlagt den amerikanske faldskærmsorganisation USPA (United States Parachute Association). USPA er verdens største faldskærmsorganisation og nonprofit. De arbejder dedikeret på at fremme sikkerheden og kvaliteten inden for faldskærmssporten.
Ved at være medlem af USPA viser Dropzone Denmark sine forpligtelser til sikkerhed, professionalisme og overholdelse af høje standarder. Det gør at vores uddannelsesmateriale er baseret på et bredt statistisk grundlag og at vi årligt afholder safety day, hvor vi præsenterer og diskuterer de nyeste erfaringer og tiltag inden for sporten.
Når du har gennemgået Dropzone Denmark's faldskærmsuddannelse, kan du få et USPA A-licens. Det betyder at du er anerkendt som faldskærmsspringer i hele verden.