TANDEMSPRING: ALLE KAN VÆRE MED. PART 1.

Alle kan springe i faldskærm

Mange tænker det. “Jeg ville så gerne springe et faldskærmsudspring – et tandemspring, men jeg er sikkert for gammel/ikke modig nok/det er kun for adrenalin-junkies m.m.”
Hos Dropzone Denmark har vi i år sprunget tandemspring med flere hunderede mennesker, lige fra 7 år, og op til midt i 90erne.

Annelise på 67 sprang med os forleden, og jeg kunne ikke lade være med at være nysgerrig. Hvad er hendes historie?

Hvor længe har du tænkt over, at faldskærmsspring var noget man kunne prøve, og uden flere timers træning?
“Det har jeg egentlig vidst i mange år, at man kan tage et tandemspring.  Jeg har altid gået og fjollet med at jeg godt kunne tænke mig det. Det er mange år siden, at jeg blev opmærksom på det. Men det var lige med at få det gjort.”

Hvad fik dig så til at tage et tandemspring med os hos Dropzone Denmark?
“Jamen det er jo det der er så morsomt. Jeg er jo på Facebook ligesom alle andre og så lå der et billede af en der tog et tandemspring, og jeg skrev en kommentar. Jeg skrev at det har jeg altid ønsket mig. En af mine venner så det og tænkte, at der var noget der.” Han tænkte: “Hun har fødselsdag lige om lidt, så nu ringer jeg til venner og bekendte og spørger om de vil være med til at sponsorere et tandemspring.” Det ville de så allesammen. Så han ringede til mig og spurgte om jeg mente det. Og jeg sagde “ja for pokker” “Så der tog han mig på ordet” siger Annelise, og griner.
“Der var mange forskellige muligheder og steder at tage et tandemspring, men der hvor Dropzone Denmark vandt, var med alle jeres muligheder for billeder og video. Det virkede som om, at i leverer hele pakken”
“Jeg havde ikke nogle forventninger som sådan til stedet og personalet og blev meget overrasket over stemningen. Det var nærmest et hyggeligt klubliv og alle var rigtig søde og imødekommende. Der var ikke nogle der tænkte “der kommer sådan en gammel en der skal ud og flyve, eller sådan noget.”

Hvad forventede du ved springet?
“Jeg var ikke nervøs overhovedet. Jeg glædede mig meget. Jeg har før prøvet en tur i svævefly, men har aldrig før gjort andre ting i stil med et tandemspring. Men jeg har altid tænkt at det må være fantastisk at hænge deroppe, både med roen og at se det hele fra oven. Jeg katagoriserer slet ikke mig selv som adrenalin-junkie. Man får selvfølgelig et kick, men det var slet ikke det, der drev mig. Det var tanken om at det må være fantastisk. Jeg forventede mere en oplevelse, end et kick. Og det var det!
Jeg syntes Dropzone Denmark er et hyggeligt sted og vi blev endda tilbudt en sandwhich i cafeen. Der er meget imponerende faciliteter.
Oplevelsen bar præg af at stedet er meget professionelt. Personalet var meget venlige og informative og helt nede på jorden.”

Kender du andre på din alder, der har prøvet det?
“Nej, de er allesammen en smule yngre. Jeg har fået mange tilkendegivelser fra venner, som har kommenteret på de flotte billeder jeg har delt på facebook, men de fleste syntes jeg har knald i låget. De kan ikke rigtig forstå at jeg har gjort det for oplevelsens skyld. Jeg har svært ved at overbevise dem om, at man ikke behøver være adrenalin-junkie for at gøre det” siger Annelise og tilføjer til sidst at hun godt kunne finde på at komme ud igen og vil bestemt anbefale det til andre. Hun har netop fået titlen “Superwoman” og vi giver hendes venner ret. Annelise tog oplevelsen i stiv arm og så kun en smule nervøs ud, da hun sad på kanten af flyveren med fødderne dinglende ud i den fri luft, med udsigten til jorden 4000 meter under hende.