ER FALDSKÆRMSSPRING FARLIGT?

Et spørgsmål en faldskærmsspringer tit får fra venner og bekendte er “Er faldskærmsudspring farligt”?

Det korte svar er: “ja” eller “nej”. Det kommer an på, hvordan man anskuer det.

Men lad os kigge lidt nærmere på hvad der gør, at svaret er så svært at give.

Faldskærmsspring har udviklet sig meget de sidste 50 år. dagene hvor man sprang i runde, ikke-styrebare faldskærme er for længst væk. De faldskærme vi bruger i dag – lige fra tandemspring til første solo faldskærmsudspring – er mere som en vinge end en paraply. De er fuldt styrbare og kan bremses op og landes på en måde som bedst kan sammenlignes med at træde ned fra sidste trin på en stige.
Hvis den faldskærm man bruger mod forventning ikke virker, så har alle faldskærmsspringere en reserveskærm. Den er fuldstændig magen til den første, kan styres på samme måde, men er pakket af en særlig uddannet reservepakker. Det er et krav i Danmark, at alle springere også har en “sikkerhedsudløser” monteret på deres reserveskærm. Den åbner reserveskærmen i tilfælde af, at springeren ikke selv er i stand til det.

Men udstyret alene gør ikke sporten til “sikker”. Hvad gør så?

Vi springer ud fra fly fordi det er sjovt, udfordrende og spændende, men inden vi foretager os noget, tænker vi “Hvad kan gå galt her, og hvordan undgår vi det”

Et eksempel:
Du vil gerne have et kamera – så som en Gopro – på din hjelm, så dukan filme dine venner i fritfald.
Hos Dropzone Denmark siger vi, at du skal have minimum 150 spring før du må tage et kamera med på et faldskærmsspring. Det lyder måske simpelt – tag et gopro-kamera, sæt det på hjelmen, og lade det pege i den retning du gerne vil filme –  men der er mange faktorere som spiller ind. Kameraet rager op over hovedet, og kan gøre skade på flyet når du hopper ud. Springeres fokus fjernes fra de basale færdigheder i fritfald så som at holde øje med højden, til at få film af vennernes ansigter. Kameraet kan fange faldskærmens liner når faldskærmen åbnes.
Derfor har vi et program for, hvordan vi uddanner en springer til at filme i fritfald.

“Du tænker nok ikke over det, men når du kører på motorvejen udsætter du dig selv for mange farer”

 

Dette kan siges om stort set alle tænkelige situationer i vores sport. Vi tager et skridt tilbage, og tænker “Hvad kan gå galt, og hvordan undgår vi det”
men ligesom alt andet i livet er faldskærmsspring en kalkuleret risiko. Vi er afklarede med at der er en risiko forbundet med det, og vores vigtigste opgave er at være så godt forberedt som overhovedet muligt.
Du tænker nok ikke over det, men når du kører på motorvejen udsætter du dig selv for mange farer. Flere faktorer spiller ind, som alle sammen kan være fatale. – Andre bilister kan køre udforsvarligt og ramme dig med høj fart. Et hjul kan i princippet falde af din bil når du køre 130 km/t. Eller speederen kan sætte sig fast samtidlig med, at bremsen fejler. Det er usansynligt, men ikke umuligt. Det samme gør sig gældende i faldskærmssporten. Men natuligvis mener en masse mennesker, at faldskærmsspring er en unødvendig risiko at løbe. De samme mennesker kan – uden at tænke over det – tage ud og fiske ved gudenåen, uvidende at de udsætter sig selv for stor fare. De tænker måske ikke over at strømmen er stærk, underlaget de står på skrøbeligt, og de ingen plan har for hvad de vil gøre hvis de falder i vandet.

Ifølge amerikanske statestikker fra 2013 var risici for hændelser med døden til følge fordelt således:

1 UD AF:

Lynnedslag: 6.383.844

UHELD MED SKYDEVÅBEN: 452.476

FØRSTEGANGS FALDSKÆRMSUDSPRING: 300.000

DRUKNING: 88.772

FALDSKÆRMSSPRING SOM HOBBY: 66.667

MORD: 16.919

TRAFIKUHELD: 6.535

 

Ved et tandemspring med en tandem instruktør hos Dropzone Denmark kan du føle dig i gode hænder. instruktøren har minimum 1000 spring bag sig, og har gennemgået en meget grundig uddannelse af en særligt uddannet examiner. Han eller hun har nogle helt særlige rutiner for at løse alle tænkelige situationer forbundet med faldskærmsspring I almindelighed- og tandemspring i særdelseshed. Hvis du ser din instruktør gribe på sit seletøj, og håndtagene på faldskærmen så er det fordi han sidder og træner nødsituationer, og kontrollerer at alt er ok.

 

Dropzone Denmark er underlagt Trafik og byggestyrelsens bl. 9.1, som er et regelsæt der omhandler faldskærmsspring, og er det regelsæt vores egen driftshåndbog er bygget på. Vores uddannelsessystem er baseret på det amerikanske faldskærmsforbund – USPA’s system, som er langt det mest testede, gennemarbejdede og brugte i verden.
De fleste af vores tandem instruktører har arbejdet fuld tid som faldskærmsspringere på centre i udlandet, andre er uddannet hos os af en erfaren og godkendt examiner. De har alle det tilfælles, at de er særligt udvalgte for deres professionalisme og indstillig til sikkerhed og service. Til sammen har vores lille hold af tandem instruktører over 15.000 spring!

Du kan booke dit tandemspring i vores online booking system her

Hvis du gerne vil have en snak med faldskærmsspring inden du booker, er du altid velkommen til at ringe til vores kontor. personen der tager telefonen er selv erfaren spring med minimum 1000 spring, og er altid glad for at hjælpe dig med alle de spørgsmål du skulle have. Se også FAQ

 

Om forfatteren:
Kim Bo Larsen, 28
USPA Coach
Tandem Instruktør i 4 forbund
5000 spring
Fuldtids faldskærmsspringer siden 2010
Safety & Training Adviser under USPA (S&TA) på DZDK
Mit job er at sørge for, at springere tænker sig om,
før de går ind i vores flyver på DZDK

Er blevet spurgt flere gange end jeg kan tælle,
Om jeg er sindsyg fordi jeg springer ud af fly.
hvad syntes du? Ser jeg sindsyg ud? 🙂