I en tid, hvor vi alle har brug for lidt ekstra lys og glæde i vores liv, har Dropzone Denmark, Danmarks eneste professionelle faldskærmscenter, lanceret et inspirerende initiativ: Ønskespring.
Dette filantropiske projekt, har til formål at give tandemspring fra 4,5 km højde til udsatte personer, der af økonomiske årsager ikke ellers ville have mulighed for at opleve den unikke frihed, som et faldskærmsudspring kan give.
Ønskespring er vores måde at give tilbage, ikke kun til vores lokale samfund, men til hele Danmark. Et initiativ, der er opstået gennem en refleksion over, hvad Dropzone Denmark repræsenterer, og hvilke værdier det er vi står for. Det er nemlig at give fantastiske oplevelser til personer fra alle samfundslag.