Hvordan forbereder du dig til sæsonens første faldskærmsudspring?

Faldskærmen har været gemt væk hen over vinteren, men nu er den igen blevet fundet frem, og nu skal vi forberede os til sæsonens første faldskærmsudspring. Teorien er klar til at blive opfrisket og udstyret er parat.

Men er du?

Det kan være nervepirrende igen at starte op efter en længere periode uden at have sprunget et solo faldskærmsudspring. Disse nerver er en naturlig del af det at springe i faldskærm. Og de kan være til stede uanset antallet af spring. Jeg husker tydeligt nervøsiteten forbundet med sæsonens første spring dengang jeg var en nyere springer. Bare tanken om, at skulle stille mig klar i døren fik maven til at falde ned gennem min krop. Det er fuldstændig naturligt at mærke en spænding i opstarten. Men det er godt, for det betyder at man tænker over tingene. Nu hvor jeg har lidt flere spring på bagen, glæder jeg mig til det første spring. Trods jeg fortsat mærker en spænding forbundet med nogle af de spring jeg skal tage i den nye sæson. 

Hvad kan du gøre for at blive klar til dit første faldskærmsspring i et stykke tid?

1. Årskontrol af grej

Det første man skal, hvis man er så heldig at være ejer af grej, er, at have haft det en tur til årskontrol. Ens reserveskærm skal ifølge USPA regler re-pakkes hver 180’ende dag. Derfor er det vigtigt at have dette på plads inden det første faldskærmsspring efter vinteren. Ydermere, skal udstyret selvfølgelig være i orden så sikkerheden er i top.

2. Safety Day og/eller recurrency kursus

Det næste man kan, er, at deltage i ”safety day”, direkte oversat til sikkerheds dagen. Det er noget som alle USPA dropzoner afholder. Her er der gennemgang af al sikkerhed, både på dropzonen og generelt om det at springe i faldskærm. Dernæst, holder Dropzone Denmark også et gratis recurrency kursus.

Et recurrency kursus er obligatorisk for elever, men en god ide for alle uanset erfaring at deltage. Det er aldrig en dårlig idé at få genopfrisket grundprincipperne i sporten. Især efter et længere periode af inaktivitet i sporten. Efter støvet er blevet pustet af teorien, har man lagt en god bund for det spring man snart skal afsted på.

3. Visualisering og træning

Derefter kan man visualisere springet for sig. Altså at forestille sig hvad man gerne vil træne og hvordan man vil udføre det i luften. Man kan begynde helt fra starten:

  1. Hvordan er det stå i døren?
  2. Hvordan føles det at træde ud i det frie fald?
  3. Hvad man egentlig bruger tiden til i det frie fald, til at man skal trække sin skærm?
  4. Har man styr på sine nødprocedurer?
  5. Skærmflyvningen.
  6. Landingen.

Det der er tilbage, er at nyde springet!

Marias første faldskærmsspring i 2024

Hvis man fortsat er i tvivl eller har bekymringer, skal man aldrig være bange for at gribe fat i en fra Dropzone Denmark staff eller en erfaren faldskærmsspringer. De fleste faldskærmsspringere er vilde med at dele ud af deres erfaring og råd, da de får lov til at tale om deres passion.

DZDK har også mange spændende kurser til man skulle have brug for genopfriskning eller videreudvikle sine færdigheder som faldskærmsspringer. Du finder et overblik af alle deres begivenheder HER! 

Så I bund og grund, for det første faldskærmsspring efter sæsonstart, sørg så for at du har styr på det hele og tager de første par spring stille og roligt. Vi skal alle sammen i træning igen, da formet i starten er aldrig det samme og det var i slutningen af sidste sæson. Så parkér dit ego og kom i gang - vi ses derude! Du kan også købe et gavekort til faldskærmsudspring og starte din rejse i dag.


Blue Skies.

- Maria d'Esposito 

Maria Francesca d'Esposito
Freelance blog forfatter og sponsoreret faldskærmsatlet

Maria har været faldskærmsspringer siden 2021, da hun først prøvede et tandemspring, som gav hende blod på tanden og inspirerede hende til at tage AFF-uddannelsen. I hverdagen studerer hun, og i sin fritid er hun sponsoreret atlet hos Dropzone Denmark, hvor hun også skriver blogindlæg ind imellem.

Antal spring: 350+